Et vigtigt jubilæum

Det er i år 100 år siden Henrik Ibsen døde. Ibsen er en af de helt store skikkelser i opgøret med den puritanske kristendom i Danmark, og det gør det i sig selv værd at mindes ham i en tid hvor både kristen og islamisk puritanisme har vind i sejlene.

Dette jubilæum burde også give de dele af det politiske liv der ser sig selv som Ibsens arvtagere en tiltrængt lejlighed til lidt selvrefleksion. Vi har de seneste år set en ubehagelig tendens til at de samme politiske meningsdannere der selv mener at trække deres ideologiske ophav tilbage til Ibsen, Brandes og deres ligesindede har fremmet og understøttet den selvsamme Victorianske moralisme som Ibsen et al søgte at bekæmpe, når blot denne moralisme svøbte sig i Islams grønne farve.

At sammenligne de politikere der angriber Islam i dag med Ibsen og Brandes ville dels nok vække deres vedholdende protester, dels ville det være misvisende - de har for det første hverken formatet eller begavelsen og for det andet er mange af dem bannerførerer for den kristne nypuritanisme, der ikke er stort bedre end den islamiske version.

Men det forhindrer ikke at en sammenligning mellem Islams forsvarere og forsvarerne for Victoriansk moral kan være på sin plads. De der mener at man skal gå som katten om den varme grød vis-a-vis islamisk barbari kunne have godt af at sammenligne deres argumenter med de der blev brugt under Sædelighedsfejden, og overveje hvilken side de egentligt er på...

Jeg tror at mange af dem ville blive overraskede.