Hykleriet kender ingen grænser
Under imamernes hysteriske skrigeri over JyllandsPostens, i øvrigt ret uophidsende, tegninger af Muhammed spillede Fogh rollen som statsministeren der forsvarer pressefriheden imod formørkede anslag fra både indenlandske og udenlandske barbarer der ikke havde fattet rækkevidden af deres krav (eller også havde de fattet rækkeviden af deres krav, og var bare nogle dumme svin). Dengang var tavsheden fra visse andre partier (desværre også det jeg selv er medlem af) larmende.
Dengang var der ingen der kunne være i tvivl om at hverken imamerne eller de partier der støttede dem direkte eller indirekte handlede ud fra specielt idealistiske eller principfaste. De spillede blot et politisk kort i et politisk spil med det formål at konsolidere deres egen magtposition. Men det virkede faktisk som om statsministeren mente hvad han sagde.
Nu ved vi at det gjorde han ikke.
Det burde jo ikke komme som nogen markant overraskelse for folk der følger lidt med i det danske mediebillede at regeringen ikke kan lide DR. Og det er for så vidt heller ikke unormalt for denne regering at forsøge at kastrere DR. De af os der kan huske de diskussioner der gik forud for ansættelsen af Plummer og de af os der har fulgt specielt P1 i de par år der er gået siden, vidste godt i forvejen at regeringen fra første færd har ønsket at svække DRs publicistiske profil.
To gennemgående træk for denne kampagne har været et nærmest enøjet fokus på lytter-/seertal og et politisk ønske om at få DR til at operere på (semi-)kommercielle vilkår. Som det til overflod fremgår af resten af sendefladen er kommercielle ætermedier over en kam noget lort, og enøjet fokus på seer- og lyttertal virker stærkt fordummende på indholdet.
Indtil nu har det (næsten) været muligt at se denne kampagne som udtryk for dumhed, inkompetence og almindelig fantasiløshed. Det har trods alt i hele perioden været Brian 'Kulturkamp' Mikkelsen der har været den (u)ansvarlige minister for public service-kontrakten og håndteringen af forholdet til DR.
Indtil nu. Med sin seneste bredside har Fogh imidlertid entydigt demonstreret at pressefrihed, det er noget pressens minister kun er interesseret i at forsvare pressen når den ikke skriver noget han ikke kan lide.
Hykleriet er åbenbart.
Dengang var der ingen der kunne være i tvivl om at hverken imamerne eller de partier der støttede dem direkte eller indirekte handlede ud fra specielt idealistiske eller principfaste. De spillede blot et politisk kort i et politisk spil med det formål at konsolidere deres egen magtposition. Men det virkede faktisk som om statsministeren mente hvad han sagde.
Nu ved vi at det gjorde han ikke.
Det burde jo ikke komme som nogen markant overraskelse for folk der følger lidt med i det danske mediebillede at regeringen ikke kan lide DR. Og det er for så vidt heller ikke unormalt for denne regering at forsøge at kastrere DR. De af os der kan huske de diskussioner der gik forud for ansættelsen af Plummer og de af os der har fulgt specielt P1 i de par år der er gået siden, vidste godt i forvejen at regeringen fra første færd har ønsket at svække DRs publicistiske profil.
To gennemgående træk for denne kampagne har været et nærmest enøjet fokus på lytter-/seertal og et politisk ønske om at få DR til at operere på (semi-)kommercielle vilkår. Som det til overflod fremgår af resten af sendefladen er kommercielle ætermedier over en kam noget lort, og enøjet fokus på seer- og lyttertal virker stærkt fordummende på indholdet.
Indtil nu har det (næsten) været muligt at se denne kampagne som udtryk for dumhed, inkompetence og almindelig fantasiløshed. Det har trods alt i hele perioden været Brian 'Kulturkamp' Mikkelsen der har været den (u)ansvarlige minister for public service-kontrakten og håndteringen af forholdet til DR.
Indtil nu. Med sin seneste bredside har Fogh imidlertid entydigt demonstreret at pressefrihed, det er noget pressens minister kun er interesseret i at forsvare pressen når den ikke skriver noget han ikke kan lide.
Hykleriet er åbenbart.
posted by JS at 11:41
5 Comments:
"Indtil nu. Med sin seneste bredside har Fogh imidlertid entydigt demonstreret at pressefrihed, det er noget pressens minister kun er interesseret i at forsvare pressen når den ikke skriver noget han ikke kan lide.
Hykleriet er åbenbart."
Er det? Er pressen hævet over kritik?
Pressen er som oftest på pletten, når en politiker afsløres som korrupt eller på anden måde påvirket af *specialinteresser*, men hvad med når pressen selv er korrupt og påvirket af *politiske* interesser?
Hvad med når DR er påvirket af interne anti-siddende-regerings kræfter (som uriasposten.net gentagne gange og til stadighed har afsløret), på trods af at det som licensfinansieret organ efter sigende skulle være uafhængigt af bl.a. poltiske interesser?
Quis custodiet ipsos custodes?
read here and you'll understand why The more complex the world becomes, the fewer and simpler the rules should be would make sense to someone.
US Libertarians go to whole... nother... level of crazy once you get the history.
Thanks for the link, Ted. Even if I'm not entirely sure what it has to do with anything.
I may be missing some of the nuances (I read the last half somewhat diagonally), but it seems like a pretty standard case of mudslinging and semi-unethical practices. Politics as usual, i.o.w.
Or maybe I'm just getting unreasonably cynical about American politics these days.
@Perlsø: Jeg havde egentlig tænkt mig at svare noget om forskellen på at en konkret resortminister går ud og siger noget om den måde et medie har behandlet en sag, og at pressens minister går ud og siger noget om hvordan et medie har behandlet en sag som overhovedet ikke hører under hans resortområde.
Men virkeligheden overhalede jo som bekendt indenom, og jeg syntes at det ville være lidt unfair så at sige at bruge de senere afsløringer som en stumb genstand i et svar til et indlæg der blev skrevet før de blev kendt.
Men når jeg nu alligevel skriver dette, så kan jeg dog ikke helt undlade at indføje et lille 'hvad sagde jeg' i.f.m. Brian 'Kulturkamp' Mikkelsens politiske pression overfor DRs nye 'professionelle' 'ledelse.'
- JS
Just sounded like you were unfamiliar with the works of Perry Willis and his place in the Libertarian strata.
I particularly like his justification and logic of why the concept of "conflict of interest" is at odds with the Libertarian ethos.
It was just background info - you thought he was a troll, and Ed didn't think so (because Perry used to be national director of the LP).
I am unfamiliar with Willis, but I'll take your word on the fact that he's a crackpot. But frankly, it does not surprise me that a professional politician - libertarian or otherwise - would have, shall we say, a creative interpretation of the term 'conflict of interest.'
Libertarians are great when it comes to forming a unified front against wanna-be-ayatollahs, pot prohibition, regulatory sillyness and general government overreach. In that role they are useful - I would even argue that they are necessary.
That doesn't mean, however, that I'd let them touch fiscal policy or consumer protection regulation or environmental policy with the blunt end of a flagpole. I may be crazy, but I'm not insane.
- JS
Post a Comment
<< Home